Friday, April 17, 2009

jeg er stolt af diva

her er beskeder jeg fik fra diva's lærer om hendes evaluaring.....Godt job diva..jeg er stolt af dig


Dansk
Diva arbejder meget motiveret og koncentreret med dansk. Det er imponerende, hvorledes hun på så kort tid i Danmark har tílegnet sig sproget.
Hendes læsehastighed er meget høj, og hendes forståelse for det læste er i en rivende udvikling.
Der er naturligvis stadig mange ord og vendinger i det danske sprog, som hun ikke forstår. Her kan hun med fordel spørge kammeraterne i klassen eller mig.
Diva er meget dygtig til at stave, og når hun laver fejl, er det oftest, fordi hun bøjer et ord forkert. Med tiden vil hun blive god til at formulere sig på dansk, da hun helt klart har gode evner. I øjeblikket kæmper hun med at lære alle de grammatiske regler, så hun kan udtrykke sig korrekt.
Hendes skriftlige afleveringer vidner om, at hun arbejder meget seriøst og gør en stor indsats for at udvikle sín sproglige formåen.
Hendes hjemmearbejde er altid i orden, og hun arbejder meget pligtopfyldende.
Mundtligt er Diva flot koncentreret, og hun bruger meget energi på at forstå sammenhænge og udtryk. Her skal hun blive bedre til at spørge, når der er noget, hun ikke helt forstår.
Divas udtale af ord er sommetider lidt speciel. Der skal derfor fortsat være fokus på hendes udtale, så hun tilegner sig sproget bedst muligt.
Hun er faldet godt til i klassen, og det er en fornøjelse at undervise hende.
Diva skal fortsætte sin flotte indsats og spørge meget oftere, når der er noget, hun ikke helt forstår.

Matematik
Diva er en dygtig elev i matematik. Hun lytter aktivt, når nye emner gennemgås. Hun rækker gerne hånden op og bidrager på denne måde til timerne. Diva arbejder koncentreret og vedholdende i timerne. Hun har en sikker og god talforståelse, også i forhold til brøktal, decimaltal og procenttal. Diva kan sikkert aflæse og gengive de diagrammer, vi har arbejdet med i løbet af året. Hun ved, hvordan de hjælpemidler, vi benytter os af i matematik, skal anvendes.
Diva afleverer altid sine lektier til tiden. Hun kan med fordel arbejde på at få en bedre orden.
Diva skal fortsætte den fine indsats i timerne.

Engelsk
Diva er meget dygtig til sprog. Hun har et stort ordforråd, og hun er god til at udtrykke sig præcist og varieret på engelsk.
Når hun læser og taler er hendes udtale lidt speciel, så også her skal der fortsat være fokus på, at hun udvikler talesproget korrekt.
Hun er meget motiveret for at lære, så hun har stort udbytte af gennemgangen af den engelske grammatik, da den øger hendes forståelse for det engelske sprog både mundtligt og skriftligt.
Diva skal fortsætte sin meget flotte indsats og indstilling til arbejdet i skolen

4 comments:

Age said...

Say hello to Diva. She is very clever you must be very proud to her. With the help of google translate I understood your writting.
I hope you are all well.

Nena's said...

Thanks!yes I'm...

it is amazing right what google has done with that translation system...

we are fine thanks and you and ur fam too :-)

Ummu Aisyah said...

Wah Diva er meget en dygtig pige..tror jeg...

Børn og unge er lidt bedre til at lære sproglig end 'emak2' lige som mig :D

Aisyahs hår er ikke så langt nu.
Hav I en god weekend

Age said...

wow, received a job?? tell me sg about it. Yess, I understand your Hungarian:)